Priser og information nedenfor:

 

 

 

 

Salgs & Leveringsbetingelser...

 

...alt det med småt

 

 

1) Forsendelse.

a) Videotildvd.dk returnerer opgaver med samme forsendelsestype som de er modtaget, med mindre andet er aftalt på forhånd.

 

b) Videotildvd.dk anbefaler brug af pakkeforsendelse, da denne kan spores via Postnord's Track&Trace system.

 

c) Videotildvd.dk påtager sig intet ansvar for bortkommen postforsendelser. Ved pakkeforsendelser ophører Videotildvd.dk's ansvar ved indleveringen.

 

 

2) Betaling.

a) Videotildvd.dk afregner alle opgaver pr. faktura ved afslutning af opgaven. Betaling skal senest være gennemført på forfaldsdatoen.

 

b) Såfremt levering udskydes på grund af kundens forhold af nogen art, er kunden forpligtet til at betale Videotildvd.dk, som om levering var sket til aftalt tid. Dette kan dog fraviges ved skriftligt aftale med Videotildvd.dk.

 

c) Videotildvd.dk kan til enhver tid - og uden begrundelse - kræve forudbetaling for opgaven.

 

d) Opgaver for kunder udenfor Danmarks grænser, udføres altid kun ved forudbetaling. Herunder også Grønland og Færøerne.

 

 

3) Fortrydelsesret.

a) Vores ydelser med scanning, overspilning og konvertering af lyd og billedematerialer hører til den kategori af varer der kaldes særligt tilpassede varer efter kundes individuelle behov.

 

I henhold forbrugeraftalelovens § 18, stk. 4. kan kunden til enhver tid fortryde en bestilt ordre, frem til Videotildvd.dk har påbegyndt produktionen af den enkelte opgave.

 

Modtagelse af kundens materiale uden særlig besked eller instruks, betragtes som tilladelse til at Videotildvd.dk må påbegynde udførelsen af opgaven, hvorfor fortrydelsesretten bortfalder.

 

 

4) Reklamation

a) Kunden har pligt til straks ved modtagelse af den udførte opgave at kontrollere denne, herunder undersøge om kvalitet og mængde svarer til det aftalte. Finder kunden, at dette ikke er tilfældet, påhviler det kunden senest 5 dage efter modtagelsen, skriftligt at underrette Videotildvd.dk herom.

 

b) Såfremt leverancen ikke kvalitets- eller mængdemæssigt svarer til det aftalte, har Videotildvd.dk ret til at lave opgaven om eller efterlevere. Ved gentagne mangler på samme opgave, har kunden ret til at annullere hele opgaven.

 

c) Videotildvd.dk forbeholder sig retten til, at tilbagevise reklamationer der kan henledes til forhold omkring kundens forkerte brug og anvendelse af den modtagne ydelse eller vare. Videotildvd.dk vil naturligvis i ethvert tilfælde give råd og vejledning til varens eller ydelsen korrekte anvendelse.

 

 

 

5) Ansvarsbegrænsning.

a) Et eventuelt erstatningskrav overfor Videotildvd.dk, kan aldrig overstige fakturabeløbet for den pågældende opgave.

 

b) Videotildvd.dk har i intet tilfælde ansvar for driftstab, tabt fortjeneste eller andet indirekte eller afledt tab hos kunden.

 

6) Tvister

a) Videotildvd.dk vil til enhver tid, efterleve afgørelser truffet af forbrugerklagenævnet.

 

b) Såfremt der ikke kan opnås enighed igennem dialog, vil enhver tvist mellem Videotildvd.dk og kunden blive afgjort efter dansk ret og lovgivning ved Retten i Frederikssund som værneting.

 

 

7) Force Majeure

a) Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritager det Videotildvd.dk for ethvert ansvar, og Videotildvd.dk forbeholder sig ret til helt eller delvist at annullere eller udskyde leveringen. Under Force Majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig og militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben, ekstreme vejrforhold, mangel på drivkraftmidler eller omstændigheder i øvrigt, som ligger uden for Videotildvd.dk' muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.

 

Videotildvd.dk, Rådhuslunden 1D, 2765 Smørum  |  Tel. 91 52 53 54  |  Email: info@videotildvd.dk

Cvr nr.: 30 31 51 70  |  Bank: Nordea Bank, Reg nr. 1345, Konto nr. 5369857748

Videotildvd.dk © 2015